Uddrag fra "Guldbogen"
Sjældent ser man så veldokumenteret en historie som hos Bording Vandværk. Her ejer man nemlig "Guldbogen", der kan dateres helt tilbage til år 1913. 
Men historien starter faktisk helt tilbage i 1870'erne, hvor Bording Stationsby kun består af få huse. Efter kriseårene i 1880'erne begynder byen at vokse stille og roligt, og da mejeriet kom, satte det skub i økonomien. Landmanden leverede mælken til mejeriet og frem for selv at producere, begyndte man at købe ind hos købmanden.
Bedringen i økonomien gjorde også, at man begyndte at bruge penge på at gøre hjemmet mere pænt og hyggeligt. Dette førte til flere købmænd og andre forretninger.
På 25 år voksede Bording Stationsby fra ingenting til det største sted i sognet. Jernbane, mejeri og driftige forretningsfolk bidrager til væksten.
Det hele starter med et udvalg i 1913
Udvalgets formål er at etablere et vandværk i Bording Stationsby. Alle større byer havde på dette tidspunkt fælles vandværker.
Før de fælles vandværker var de forskellige husstande nødt til at have egen brønd, hvis der ikke var en kilde eller en bæk tæt ved, hvor man kunne hente vand.
Brøndene var gravede og gik i princippet ca.16 m under vandspejlet. Man kunne så trække vandet op med spande eller, hvis man var lidt moderne, med en af de gamle håndpumper.
Det ville være en kæmpe arbejdsmæssig lettelse, hvis man kunne få rent vand ind i husene blot ved at dreje på en hane.
I 1913 var man i stand til at bore efter vandet og på den måde hente det fra dybere vandlag.
Det ville sikre vandforsyningen mod at fryse i kolde vintre, og det ville mindske risikoen for, at boringen løb tør om sommeren. Desuden var der de hygiejniske fordele. Når folk bor tæt sammen, vil en bakterieforurening af drikkevandet kunne få alvorlige følger.
Den 4. november 1913
På den stiftende generalforsamling i Interessentskabet Bording Vandværk fremlagde udvalget et forslag til vedtægter. Forslaget vedtoges.
Af vedtægterne fremgår, at alle interessenter hæfter solidarisk. Hver interessent får en eller to vandhaner installeret, derefter skal man selv vedligeholde vandhanerne.
Bestyrelsen opkræver vandafgiften, som er fastsat af generalforsamlingen. Hvis nogen ønsker at indtræde som medlem af Interessentskabet Bording Vandværk, skal vedkommende selv betale sin ledning samt betale et indskud, som bestemmes af bestyrelsen.
- Belært af erfaringer fra andre vandværker, var der mange regler om, hvad man ikke måtte gøre, såsom at forære vand til folk, som ikke var medlemmer, vandspild og lignende.
Murermester B. O. Jensen Kloch blev Bording Vandværks første formand.
Et vandværk kostede 4.500 kr!
Generalforsamlingen besluttede også at købe en byggegrund til opstilling af vindmotor og vandtank. Der blev optaget lån i Silkeborg Bank på 6.000 kr. Heraf gik 4.500 kr. til opførelse af et vandværk.
Man ved ikke hvor mange der tilsluttedes fra dag ét. Men man kan følge, hvor mange der tilslutter sig år efter år i »Guldbogen«.
»Guldbogen« er Bording Vandværks protokol fra 1913 til 1990. Den er ført gennem alle årene. Det er en beslutningsprotokol, så der står ikke, hvilke overvejelser, der ligger til grund for beslutningerne. Dem må man gætte sig til.
Ofte står der, hvad vedkommende skal gøre eller betale for at blive tilsluttet. For eksempel skal man selv få udført gravearbejdet og nedlægge rør. Så længe tilslutningen foregår tæt på værket, er der sjældent problemer.
Hvis man kun skal tilsluttes eksisterende rørledninger, koster det 16,00 kr. Der er ikke nævnt noget om, hvor stor den årlige vandafgift var.
I 1920 bliver lægehuset tilsluttet og får vand i hanerne. Samme år kommer Missionshuset også med.
I vinteren 1922 er der problemer med frosne vandrør. Man beslutter at grave rørene op og derefter grave dem dybere ned. Det giver anledning til en ekstraordinær generalforsamling.
Man får en klar fornemmelse af, at medlemmerne følger nøje med i de dispositioner, bestyrelsen gør. Men det er ikke så underligt, for man hæfter solidarisk. Selv om udviklingen går langsom, kommer der flere og flere med.
I 1927 overvejer man at lægge en hovedledning ud i byens østlige ende. Man giver beboerne et tilbud om tilslutning.
Overskuddet i 1928 er 150,03 kr!
I 1928 er vandværkets indtægter 2.087,75 kr.
Udgifter 1.937,72 kr.
Overskud 150,03 kr.
I 1930 ansøger Bording Andelsmejeri om at få vand fra vandværket. Det bliver afslået. Bestyrelsen mener ikke at kunne levere vand i de mængder, mejeriet har brug for. Året efter ønsker sognerådet at få opstillet brandhaner i Bording.
Vandafgiften opkræves af kassereren i 4 rater om året. Hver gang man skal bruge penge i større målestok, har man enten måttet låne penge i banken eller opkræve en ekstra rate vandafgift. Begge dele bliver besluttet af generalforsamlingen efter indstilling fra bestyrelsen.
I 1932 er økonomien så konsolideret, at man foreslår at nedsætte vandafgiften med 20%. Det blev ikke uventet vedtaget. Bording Vandværks økonomi er sund. Man har ikke økonomiske problemer, som i mange andre mindre vandværker på den tid. Man har forstået at investere rigtigt og sætte tæring efter næring.
1937 er et dramatisk år
I »Guldbogen« står der, at kassereren har »opbrugt den i Vandværkets Regnskab opførte Kassebeholdning på 6.925,25 kr«.
Kassereren indrømmer og lover at skaffe pengene. Det kan han dog ikke. Der bliver tale om politianmeldelse, og der gives frister. Man overvejer at overtage en af kassererens ejendomme. Men alle kompromiser afvises på de mange ekstraordinære generalforsamlinger, der bliver afholdt. Det fremgår ikke af protokollen, hvordan sagen ender, men en generalforsamling beslutter at lade sagen overgå til en sagfører. Der har været hektisk mødeaktivitet dette år.
På et af møderne er der afstemning om, hvorvidt man skal overtage kassererens ejendom. Det bliver afvist med stemmerne 39 mod 12. Der er ikke nævnt noget om, at nogen har undladt at stemme. Der var nogle flere til generalforsamling dengang, end der er i dag.
De 6.925,25 kr. svarer nogenlunde til 2½ årslønninger for en håndværker. For at få en fornemmelse af beløbets størrelse har vi fundet en regning frem fra 1937, hvor vandværket har betalt Otto Hansen for jordarbejde og rensning af beholder: 17 timer à 1,09 kr. i alt 18 kr. 53 øre.
I 1938 er der uro igen
Allerede året efter er der uro igen, dog af helt andre årsager. Denne gang handler det om renovering af værket. Man indbyder forskellige firmaer til at give et tilbud. Tre lokale smedemestre giver samlet tilbud, men de er de dyreste, så arbejdet går til A. Højfeldt i Herning.
Det giver anledning til en del polemik, som bestyrelsen beslutter at svare på i Bording Avis.
Vandkloset - Det koster at komme på toilettet!
I 1940 kommer der en ny vandkrævende opfindelse på markedet: Vandklosetter. Man skal betale 6 kr. i ekstra afgift for hvert vandkloset. Det er bestemt ikke alle, der har sådan en moderne bekvemmelighed.
I 1943 får Statsbanerne installeret 3 klosetter, ét privat og to offentlige. De offentlige forventes at blive brugt mere end de private, så derfor bliver prisen pr. offentligt kloset 12 kr.
I løbet af 1946 bliver det så eftertragtet at bruge klosetter, at man sætter prisen til 6 kr. pr kloset, hvor to (2) personer har adgang. Derefter betales der én kr. pr ekstra person.
I 1949 får hotellet installeret vandkloset.
Vi er nu fremme ved de berygtede krigsvintre.
Hovedledningen fryser. Den er ikke gravet dybt nok i jorden. Det er lidt svært at få placeret et skyldsmål. Så Bording Vandværk må påtage sig de ekstra udgifter.
I 1940 på generalforsamlingen bliver alle husstande nævnt og pålignet. Det vil sige: Man bestemmer, hvad hver husstand skal betale i vandafgift. På grund af forsyningssituationen under krigen forbydes al havevanding og afkøling af mælk med rindende vand. Desuden er der et midlertidigt stop for installering af nye vandklosetter.
Det er manglen på energi, der slår igennem, ikke mangel på vand.
Efter krigen planlægges der et nyt vandværk
Samarbejdet med sognerådet går fint. Sognerådet tilbyder at betale 1/3 af udgifterne til et nyt vandværk. Desuden udsteder de en bankgaranti i forbindelse med opførelse af et nyt vandtårn. Det er nu ikke helt nemt at få lov at bygge et vandtårn. Efter krigen er der mangel på mange ting blandt andet byggematerialer.
Byggenævnet, som er blevet stiftet under krigen, »vil ikke tillade, at der bygges et nyt tårn«. Det slår nu ikke bordingfolkene ud. Der indkøbes 54 betonrør fra luftbeskyttelsen i Århus til opførelse af vandtårnet. Lånet er på 35.000 kr.
Hvad koster et vandtårn i 1945?
Støbning af fundament til det nye vandtårn: Murermester Chr. Møller: 1.377,80 kr.
Den nye beholder støbes: Murermester Andersen, Bording: 8.197,00 kr.
Opstilling af rørene samt de 3 dæksplader: Sigvald Voetmann: 3.000,00 kr.
Der bliver lagt en hovedledning ned i Søndergade og Nygade, tilslutningsafgiften synes at ligge fast: 125,00 kr.
Man kan glimtvis følge med i, hvad der ellers sker i Bording ud fra beslutningerne i »Guldbogen«
For eksempel skal fabrikant Bolle betale 275 kr. i tilslutningsafgift til frysehuset, indtil der er udlejet 150 bokse. Derefter stiger beløbet.
I 1950 begrænses havevandingen til tiden mellem klokken 19 og klokken 23. Man har efterhånden i nogle år opkrævet et kvartals ekstra vandskat. Hvis man ikke har kunnet forudse udgifterne på den ordinære generalforsamling, har man været nødt til at indkalde til ekstraordinær generalforsamling. Det er man blevet træt af i 1954, derfor kan man læse denne pudsige bemærkning til generalforsamlingen:
»Vi forhøjer vandligningen med 25% og overgår til 4 kvartaler i stedet for som hidtil 5 kvartaler«.
Lærerinder er dyrere i vandforbrug
I 1954 kan man se vandligningen for den nye skole: »Det vedtoges at ligne 3 lærerboliger til 46 kr. pr. styk og 1 lærerindebolig til 130 kr. - 10 klosetter a 16 kr. pr. styk. - 200 kr. for brusebad samt 60 kr. for køkken og rengøring«.
Man kan spekulere over, hvorfor lærerindeboliger er så rasende dyre i vand i forhold til lærerboliger.
I 1956 erfarer bestyrelsen, at der er en ureglementeret tilslutning. Formanden ser på problemet. Det er ikke noget, man tager let. - I »Guldbogen« bliver problemet ikke nævnt mere, så det må være blevet løst.
Havevanding er dette år kun tilladt mellem kl. 19 og 21. Kommunen bliver afkrævet 40 kr. for havevanding og skylning af kloak. I 1957 klager sognerådet over, at alderdomshjemmet får for lidt vand. Man lægger hurtigst muligt en ny direkte ledning ind. Selvfølgelig skal der være vand nok til de ældre.
Man afslår at give lov til at vande skolesportspladsen. I 1958 bliver det afslået at lægge en ledning fra Nygade (nu Drosselvej) til en byggegrund på Jens Engedals mark (området omkring Solsortevej). - Der var for få tilslutninger.
Havevanding forbydes helt!
Det giver anledning til en ekstraordinær generalforsamling i 1958. For at løse problemet med vandmangel foreslås det for første gang at opsætte vandmålere. Det nedstemmes på generalforsamlingen. Bestyrelsen bliver bemyndiget til at opkræve bøder, hvis havevandingsforbuddet ikke overholdes.
Vandprøver og miljøreguleringer
I 1960 omtales indsendelse af vandprøver for første gang. Det sker ifølge en bekendtgørelse af 15/9 1958. Samme år bliver det annonceret i Ikast-Bording Avis, at sivebrønde ikke må etableres i vandindvindingsområdet. - Vandkvalitet er blevet et offentligt anliggende.
Havevanding bliver lempet. Det koster 15 kr. at vande haven.
Hovedledningen i Østergade (nu Bredgade fra Købmandsgården til benzintanken), Skolegade (nu Løvstien), Bredgade og Vestergade (nu Klochsvej) indtegnes på et kort.
I 1961 er der 244 interessenter og tilslutningsafgiften er nu 200 kr. + 50 kr. for byggevand, hvis det er et nybyggeri.
Generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til at indhente tilbud om ændring af værket til et hydroforanlæg, både for at opfylde myndighedernes krav og for at kunne forsyne interessenterne med tilstrækkeligt vand.
I 1961 nævnes det også for første gang, at der bliver nedlagt rør af plastik. Der er nu 3 brandhaner i byen.
Ny boring
I 1961: Sidst på sommeren bliver vandforsyningen kritisk. To af de 3 boringer fungerer ikke. Den ene giver ikke vand, i den anden kommer der grus med op. - Man vedtager at lave en ny boring. Prisen er: 6.965 kr. Man er også nødt til at købe en ny pumpe. Prisen er: 7.988 kr.
Der købes en ny grund til det nye hydroforvandværk på Sportsvej lige over for vandtårnet. - Der er livlig kontakt mellem bestyrelse og interessenter.
Beboerne på Jernbanegade ønsker en ny hovedledning, så vandforsyningen bliver mere stabil. Den ny hovedledning bliver nedlagt samtidig med, at der lægges rør ned til fjernvarme.
Så deler man udgiften til nedgravning. - Der bliver klaget over, at der kommer rødt vand ud af varmtvandshanerne oven på problemerne med pumperne. Det afvises med den begrundelse, at vandet er rent, når det når frem til forbrugeren, ifølge vandprøverne.
På trods af de forskellige små og store genvordigheder er der dog tilfredshed med den måde, værket bliver drevet på.
I 1964 var det kun bestyrelsen, der var mødt til generalforsamlingen. Det var jo ellers her, man kunne lufte sin utilfredshed, hvis man var utilfreds.
I 1964 bliver B. O. Jensen Kloch genvalgt som revisor. - B. O. Jensen Kloch er i vandværkets bestyrelse som formand allerede i 1913. Han sidder som formand i to perioder sammenlagt 20 år og er stadig aktiv her 50 år efter starten.
Hans søn, Robert Klok bliver valgt ind i bestyrelsen 1964 og konstitueres som formand. Den post beklæder han så frem til 1989. - Robert Klok har haft stor betydning i arbejdet for at fremtidssikre vandværket. Han omtales med stor respekt af de folk, der har arbejdet sammen med ham.
Der kommer nu en række år, hvor der er mange store aktiviteter
Man kan stadig ved at læse referaterne følge med i byens udvikling. I 1966 bliver Østervang plejehjem tilsluttet, og det samme sker for hallen ved skolen. Man udvider vandledningen i Tværgade (nu Solsortevej), og der kommer hele tiden nye områder omkring byen med. Man opstiller vandmålere til industri. Der betales 25 øre pr. kubikmeter.
- Vandledningen i Tværgade lægges ned samtidig med, at der graves el-ledninger ned.
- Det nedsætter prisen, og der er mindre ulejlighed for borgerne. - Det drøftes at få lavet en tegning over byens rørledningssystem.
I 1968 er kassebeholdningen 18.000 kr. Den samlede gæld er på 9.000 kr.
I 1969 får man et tilbud på et rensningsanlæg med åbent filteranlæg. Prisen er 99.825 kr.
Så er man i stand til at imødekomme de krav, der er fra myndighederne. Samme år (1969) gør bestyrelsen klar til at bygge nyt vandværk. Det bliver udbudt i licitation. Byggepris: 230.000 kr. - Der er stadig problemer med havevanding.
Der må kun vandes med én spreder pr. ejendom. Hvis det overtrædes, bliver vedkommende ramt af et totalforbud. - Der gives et tilskud til Bording Friluftsbad. - Vandværket kræver nu dagligt tilsyn med filtre og pumper. Tinus Jensen fra bestyrelsen varetager dette arbejde. - Vandtårnet, der blev bygget lige efter krigen, er i 1973 blevet overflødigt og nedrives. - Hydroforen skal alene holde vandtrykket oppe. Den nye pumpe installeres i det store borerør.
Alt er klar til at klare alle havevandingsproblemer, og der startes en fornyelse af de gamle hovedledninger. Det betyder, at der nu bruges plasticrør.
I 1973 er der 600 interessenter
Gælden er nu på 101.000 kr. - Driften giver et overskud på 54.000 kr. Udvidelsen og arbejdet omkring den nye store råvandspumpe skal nu miljøgodkendes i både amt og kommune. Der bliver søgt og givet tilladelse til at pumpe 500.000 kubikmeter.
Der bliver lavet meget rørarbejde både med hensyn til fornyelse og udvidelse. Værket bliver også hele tiden udvidet med flere funktioner, men der er godt styr på økonomien. Den ene af de gamle boringer bryder sammen på grund af sommertørken i 1977.
I 1978 udtaler formanden på generalforsamlingen, at det har været et godt år. Ingen reparationer på ledningen, og alle bydele har fået vand med jævnt tryk. Tilslutningsafgiften er nu 2.200 kr. Der købes et areal til et nedfældningsbassin.
I 1978 er der ikke arbejdere nok til arbejdet. Arbejdet med fornyelse af hovedledningen i Bredgade må udsættes, da entreprenøren ikke kan skaffe arbejdsfolk til gravearbejdet!
I 1979 bliver der lavet en ny boring på det tilkøbte areal. Arbejdet med regnskab, opkrævning af vandafgift og ikke mindst kontakt til myndighederne er nu vokset. Man ansætter derfor Jens Sønderby som forretningsfører. Et arbejde som han varetager frem til 2011, hvor han afløses af Jakob Lauridsen.
Jens Sønderby fortæller:
»Siden 1. januar 1979 har jeg været ansat som forretningsfører for Bording Vandværk. Lidt historiske tal fra dengang: Der var ca. 740 forbrugere. - Værket havde tilladelse til at pumpe 500.000 kubikmeter vand ud årligt. - Tilslutningsafgiften for en bolig var 2.500 kroner. - Vandafgift årligt for en almindelig husstand var 180 kroner.
Efter investering i vandværk og boring var der en gæld på 180.000 kroner. - Til gengæld stod der et anlæg i tip top stand parat til at forsyne forbrugerne - I 1983 blev restgælden på lånene indfriet, og siden har vandværket ikke været på lånemarkedet. Der var på det tidspunkt 820 forbrugere.
Fastsættelsen af den årlige vandafgift var noget, der blev foretaget i samarbejde med formanden. Nogle blev forhøjet lidt, andre blev nedsat lidt, måske sommetider ud fra hensyn til den enkeltes økonomi«.
I 1982 er der en rigtig varm sommer, men der bliver ikke vandingsforbud! Vandværket kan levere tilstrækkeligt vand.
Vandmålere
I 1983 opsættes vandmålere hos alle større forbrugere, dog kun som vejledende målinger, men i 1987 startes opsætningen af målere hos alle forbrugere. - Vandmålerne skal som i dag angive, hvor meget vand man bruger og dermed, hvad man skal betale, samtidig viser det også, hvad man skal betale i vandledningsafgift (kloakafgift).
I dag er det mindst lige så dyrt at komme af med sit vand som at modtage det.
I 1987 er der stor aktivitet i anlægsarbejdet og en større renovering af de åbne filteranlæg, der nu får automatisk skylning. I alt 230.000 kr. Der bliver lavet en ny boring ved værket. Der er i løbet af året nedlagt 25 km rør, og værket har fået ny automatik. Der sendes tilbud ud til brugere i landområderne, så man eventuelt kan lave ringforbindelser.
I 1987 er der 945 forbrugere, og der oppumpes 404.000 kubikmeter vand.
I 1989 ansættes en driftleder
Efterhånden som ledningsnettet voksede ud i landdistrikterne og selve driften af værket blev mere og mere kompliceret, blev det klart for bestyrelsen, at det var nødvendigt at ansætte en kvalificeret driftsleder.
Den 1. december 1989 ansatte man Viggo Ulsø, som også før i tiden havde udført arbejder for Bording Vandværk.
Ansættelsen skete efter en gennemgang af flere kvalificerede ansøgere. - Der var på daværende tidspunkt en del opmærksomhed omkring vand og vandforsyning. - Ikast kommune lavede en vandkampagne. Myndighederne var bekymrede over, om der var vand nok, og om vandet var rent.
I 1992 er antallet af forbrugere steget, men vandforbruget falder! I 1992 er der kommet en del nye forbrugere, men vandforbruget stiger ikke. Der bruges nu kun 256.000 kubikmeter.
Som Jens Sønderby skriver i Egnsbogen 2007: »Der er således ingen tvivl om, at nutidens forbrugere viser betydelig større spareiver end forbrugeren for 20 år siden. Om det er prisen på vandet, eller det er virkelige miljøhensyn, må vi nok hellere lade stå hen i det uvisse«.
Nu bliver der installeret vandmålere hos alle forbrugere. Kommunen vil vide, hvor meget den enkelte husstand bruger, der skal opkræves vandledningsafgift! Den er dog kun på 2 kr. pr kubikmeter. Kommunen forlanger, at vandværket indkræver vandskatten. Det betyder i praksis, at det vandspild, der måtte være, skal betales af vandværket.
I forlængelse af myndighedernes bekymring for vandkvaliteten, fører kommunen tilsyn med alle private boringer, herunder forurening med sprøjtegiftrester og nitrat. Nye VLT-styrede trykpumper bliver indkøbt og installeret. Pris ca. 300.000 kr.
Råvandet bliver undersøgt ved vandprøver, og de viser, at vandet er rent.
I 1995 er prisen på vandet 2 kr./m3, afgiften til staten 1 kr./m3 plus moms. Det bliver også besluttet at renovere og udbygge kontor- og værkstedsdelen på vandværket. I alt en investering på 900.000 kr.
Gennemgående betaler folk til tiden, der er kun få restancer.
Forsyningssikkerheden er i orden
Efter et gevaldigt tordenvejr er der uorden i alle installationer, men som der lidt stolt står i referaterne: Ingen opdagede noget, fordi vort anlæg er klar til at ordne sådanne problemer.
Vandværket gør meget ud af at få etableret ringforbindelser. Både for at forøge forsyningssikkerheden og for at sikre, at vandet ikke står for længe i vandrørene, inden det kommer frem til forbrugeren. - Så længe vandet er helt rent, er det ikke et problem, men hvis der sker en bakteriel forurening, stiger risikoen for en opformering af bakterierne, hvis vandet står længe i rørene.
Årsberetningerne starter ofte med: Det har været et godt år for Bording Vandværk, men i 1997 lyder det fra formanden Knud Overby: »1997 har været et turbulent år, der har aldrig været så meget debat om vandmiljøet. Vi må ønske, at alle de penge, som bliver opkrævet i miljøskatten også går til vandmiljøet. Som det er i dag, er det jo kun en skjult skat, som stiger med rasende fart.«
Det turbulente går mest på debatterne om vand. Driften af værket går stille og roligt. Prisen for vand er nu 2,50 kr./m3, afgiften 7,50 kr. og vandafledningsafgiften 10,39 kr.
Alle vandprøver er ok i 1997
Nye boringer
I 1998 viser prøverne forurening af pesticidresten BAM i to af boringerne. De lukkes begge to. Den tredje boring er i orden og kan heldigvis klare vandforsyningen, men det er alt for usikkert kun at have èn boring.
Undersøgelser viser, at hvis man går ned til en dybde på 150-180 m på vandværkets grund, er der rent vand. Denne boring etableres.
Samme år har Engesvang vandværk en bakteriel forurening af deres vand. Der etableres en ledningsforbindelse mellem de to vandværker, så Engesvang kan forsynes med vand indtil problemet er løst. Dette giver anledning til en aftale om hjælp mellem de to værker i en eventuel nødsituation.
For yderligere at øge forsyningssikkerheden etableres endnu en boring på skolens sportsplads. Den nye boring er 125 meter dyb og koster 143.000 kr. at etablere. Det får vi desværre ikke megen nytte af, da det viser sig, at den er forurenet.
I 2000 har vandværket 90 km ledning. Hele ledningsnettet ligger nu på edb.
En ny kildeplads i Julianehede
I 2002 arbejdes der kraftigt på at etablere en ny boring på en egnet kildeplads. Det er ikke en lille ting at etablere en ny kildeplads. Der er mange regler, der skal overholdes, og mange instanser, der skal indover for at godkende det. Men der arbejdes med stort gåpåmod, og der udvises stor imødekommenhed fra alle involverede.
I 2007 skriver Jens Sønderby i Egnsbogen: »I forbindelse med amtets opgave med at kortlægge grundvandsresursernes udbredelse og kvalitet, blev der udført en geofysisk kortlægning af området omkring Bording. Området ved Engesvang Huse viste sig at være det mest interessante for Bording Vandværk.
For det første havde ejeren af arealet, hvor man ønskede at lave boringen, netop fået bevilget skovrejsning med beplantning af løvtræer uden brug af gødning og pesticider.
For det andet ligger området noget højere end vandværket i Bording, hvilket minimerer udgifterne til pumpning af vandet fra kildeplads til vandværket.
Der bliver lavet en indsatsplan for området i samarbejde med lodsejerne. Det er vigtigt, at der i indsatsområdet ikke findes forureningskilder, og at det landbrug der er, ikke forurener«.
Nyt nødstrømsanlæg
I 2008 bliver der installeret et nyt nødstrømsanlæg, der automatisk går i gang, hvis strømmen svigter og som stopper automatisk, når strømmen vender tilbage igen. Man kan se i protokollen, at bygningen af motorvejen optager mere og mere af Viggo Ulsøs tid.
I 2009 ændres vandværkets selskabsform fra I/S til A.m.b.a. Det koster en ekstraordinær generalforsamling, da der ikke var mødt medlemmer nok op til den ordinære generalforsamling.
Den 25. september 2009 er der fernisering på værket. Kunstnergruppen Art-session har lavet et vægmaleri, som bliver sat op på risletårnet.
I 2009 bliver Bording Vandværk skattepligtig.
Myndighederne blander sig mere og mere i vandværkets drift
Myndighedernes indblanding har både positive og negative konsekvenser.
Det positive er, at der bliver lavet indsatsplaner for vandværket, og vandet bliver kontrolleret af myndighederne, både før det bliver pumpet op, og når det forlader vandværket.
Det mere negative går på den øgede byrde for administrationen. For eksempel når der skal udarbejdes rapporter til brug for vandsektorloven.
Ud fra disse rapporter beregner Konkurrencestyrelsen, hvor meget Bording Vandværk må opkræve for vandet (inklusive statsafgifter).
Brand i SuperBest
I 2011 bliver Bording vandværk sat på prøve, da der opstår brand i Super Best i Bording.
Butikken brænder helt ned. På trods af, at de nye pumper reagerer øjeblikkeligt, da brandvæsenet kobler sig på brandhanerne, falder vandstanden kraftigt i reservoiret. Til sidst bliver brandvæsenet nødt til også at hente vand andetsteds fra, for, som Viggo Ulsø sagde: »Ellers bliver hele byen jo tørlagt«.
Det er ikke kun vandmiljøet, der er godt
I 2011 går Jens Sønderby på pension. Bestyrelsen ansætter i stedet Jakob Lauridsen som forretningsfører. Det er kendetegnende for Bording Vandværk, at mange af de mennesker, der bliver tilknyttet vandværket, bliver på deres poster i mange år.
Det er altså ikke kun vandmiljøet, der er godt. Arbejdsmiljøet er heller ikke så ringe endda. Også forholdet til interessenterne/medlemmerne er positivt. Mange problemer kan løses, hvis man lige tager en snak om det.
Det er også en af hemmelighederne ved de mange tilslutninger fra andre små vandværker. Det skal være til fordel for både dem og Bording Vandværk.
Tilslutning af omegns-vandværkerne
I 1998 bliver Bording Kirkeby tilsluttet. Der bliver lavet en ordning, som begge vandværker er tilfredse med. Der var 81 brugere. - Det viser sig, at andre mindre vandværker i området også er interesserede.
Det kan være svært at finde folk, der vil tage sig af bestyrelsesarbejdet i de mindre vandværker. Også truslen om en eventuel forurening giver stof til eftertanke.
Hvis man kun er få til at betale udgiften til en ny boring, er det økonomisk meget belastende. Den ordning der i sin tid blev lavet med Bording Kirkeby Vandværk, viste sig at være en tilfredsstillende ordning. Så den blev benyttet, da Guldforhoved Vandværk, Klode Mølle Vandværk, Pårup Vandværk og Christianshede Vandværk blev tilsluttet.
I 2012 afsluttes arbejdet vedrørende motorvejen. Det har været et stort arbejde. Alle underføringer har skullet afbrydes og sænkes, nogle endda over 12 meter. Det har ikke betydet noget for vandværkets regnskab, for som der står ved de poster: Motorvejen betaler.
I 2012 er der et voldsomt lynnedslag i masten med sirenen. Næsten al elektronik bliver skadet, både i selve vandværket og i det efterhånden omfattende kontorudstyr.
I jubilæumsåret 2013 er antallet af forbrugere oppe på 1.745. Prisen på vandet er nedsat til 1,50 kr. + moms for de første 500 m3. For de efterfølgende er prisen 1 kr. Statsafgiften er 6,13 kr. + moms. - Kloakafgiften er 27,50 kr. - Der bliver pumpet 289.945 m3 ud om året. - Ledningsnettet er 130 km. - Økonomien i Bording Vandværk er sund.
2014
Da skaderne efter lynnedslaget i 2012 skulle udbedres, viste det sig at forsikringsdækningen var noget dårligere, end man havde forventet. Resultatet blev en henvendelse til en forsikringsmægler.
Han tog tilbud hjem fra 3 velrenommerede forsikringsselskaber. Det ’gamle’ forsikringsselskabs tilbud var på 52.000 kr. Det billigste var på 28.000 kr. for den samme grad af dækning.
Bestyrelsen valgte det billigste.
Som noget nyt skal Bording Vandværk betale skat af værkets samlede værdier.
Hvordan værdisætter man en virksomhed, der ikke må give overskud og heller ikke kan handles?
Hvad er afskrivningsgrundlaget?
Bestyrelsens forslag forkastes af skat.
Bording Vandværk skal betale 139.000 kr. i skat!
Senere laver skat en ny vurdering. De betaler 52.500 kr. tilbage, så i alt betaler Bording Vandværk 86.500 kr. i skat. Sagen er anket.
I 2015 rettes der en henvendelse til Videnporten.dk om at få oprettet en hjemmeside. Det går fint. Hjemmesiden er nu oppe at køre, men det er nu ikke helt nemt at få sådan en opbygget.
Trykfiltertankene i det lukkede system fungerer ikke optimalt. Man håber, det er nok at udskifte kompressoren, så iltningen bliver bedre.
Tankene er fra 1979.
Et af de mere spektakulære brud på ledningsnettet skete, da der skulle skydes nye rør til ledninger under Klosterlundvej. Der blev skudt en raket under vejen. Desværre ramte den en sten, så retningen ændrede sig. Raketten ramte et af vandværkets rør, så det flækkede. Det var et 90 mm rør, så der væltede virkelig vand ud.
Viggo blev straks alarmeret, så skaden kunne repareres. Vandet blev lukket af over en strækning.
Kun få forbrugere mærkede noget til uheldet, ikke mindst på grund af Viggos effektivitet.
2016
Det viser sig at de lukkede filtre ikke fungerer mere. De er totalt nedslidte. Her kommer det os til gode, at vi har et tostrenget system. De åbne filtre kan sagtens klare forsyningen til forbrugerne.
Vandværket får udarbejdet en tilstandsrapport for hele værket.
Resultatet bliver
Der er stor mødeaktivitet både i bestyrelsen alene og med forskellige samarbejdspartnere.
Der bliver også trukket meget på medarbejderne. Der arbejdes grundigt og smidigt.
Det billigste tilbud kom fra A. Højfeldt. Det er på 865.000 kr. for tankene, dertil kommer så forskelligt grej til at styre vandgennemstrømningen med.
2017
Filtertankene bliver installeret og taget i brug. Rentvandstankene er renoveret. Alt i alt bliver regningen på lidt over en million.
Vandværket skal ikke ud på lånemarkedet. Det er man meget tilfredse med. Vandværksbestyrelserne har gennem mange år drevet vandværket fornuftigt både driftsmæssigt og økonomisk, derfor er der penge til renoveringen.
Viggo Ulsø har valgt at stoppe som driftsleder. Det er et job han har haft siden 1989.
Han har lovet at hjælpe den nye mand til rette.
Der er meget ros til Viggo både fra bestyrelsen, kunderne og samarbejdspartnerne.
Som det blev sagt til Viggos afskedsreception: ”Foruden du er dygtig Viggo, er du et af de mest hjælpsomme mennesker, jeg kender."
Blandt de mange kvalificerede ansøgere, der var til stillingen som driftsleder, valgte bestyrelsen Ulrik Christensen. Ulrik er udannet VVS’er og har en del erfaring. Bestyrelsen ser frem til et godt samarbejde med Ulrik.
I 2017 er antallet af forbrugere oppe på 1781. På trods af den lille stigning i forbrugere er den udpumpede mænge ’kun’ på 285.400 kubikmeter (2016). Forbrugerne sparer på vandet, om det er fordi de er miljøbevidste eller fordi de er sparsommelige kan man så gætte om.
Prisen på vand er gået lidt op igen til 2,50 kr. for de første 500 kubikmeter. 1,25 kr for de næste.
Statsafgiften er 6,25 kr., og kloakafgiften er 28,33 kr.
Ledningsnettet er nu oppe på ca. 139 km.
Generalforsamlingen den 22. marts 2018
Bestyrelsesmedlem Peer Pedersen modtager ikke genvalg. Peer har været i bestyrelsen i 32 år. Han blev takket for det store arbejde, han har gjort for Bording Vandværk.
Per Aagaard Ankerstjerne vælges ind i bestyrelsen.
I 2018 er der et øget vandforbrug under sommertørken. Det ser dog ikke ud til, at det er havevandingen, der er grund til stigningen. Græsplænerne i byen er generelt pænt brune.
Måske er det på grund af ekstra drikkevand til dyrene og øget vask af menneskene.
Vores nyansatte driftsleder siger op til alles beklagelse. Han har udført et godt arbejde. Han føler sig godt nok behandlet, men han savner at have arbejdskammerater.
I oktober etableres der vand til erhvervsområdet i Pårup.
Foruden Mascot, som har haft et domicil her siden 2015, kommer der nu flere store virksomheder til området.
Der har været forespørgsel fra kommunen, om Bording Vandværk kunne levere vand til en meget vandforbrugende virksomhed. Det måtte vandværket afslå, da det ikke ville være muligt uden, at vi foretog en meget stor investering i form af både ny boring og større ledning til Pårup.
Det samme problem gjorde sig gældende ved tilslutningen til Air Liquide. Her kunne vi dog sagtens levere brugsvand, men vand til eventuel brandslukning skulle ifølge beredskabsstyrelsen være til rådighed i mængder, vi ikke kunne levere pt. Så nu leverer vi brugsvand til Air Liquide, og kommunen og Air Liquide har løst vandforsyning til nødsituationer på anden vis.
I 2019 blev der er lavet en ringforbindelse fra Juulsvej i Pårup. Det øger vores forsyningssikkerhed. Det tog noget tid at få alle ansøgninger godkendt. Vejret har også drillet. I vinter har vandet væltet ned, så grundvandet stod højt. Det har forsinket gravearbejdet. Til sidst var der kun et enkelt lille problem tilbage.
I området hvor der skulle graves, lever der en løvfrø, der er på listen over truede dyr. Den måtte ikke forulempes. Løvfrøen blev i sin tid begavet med en passage under motorvejen. Problemet blev løst til alles tilfredshed. Formentlig også frøens.
Den 12. september 2019 havde Knud Overby været formand for Bording Vandværks bestyrelse i 25 år. Knud blev rost for sin store indsats, og for det gode samarbejdsmiljø, der altid er omkring ham.
Viggo Ulsø er nu knyttet til Bording Vandværk som konsulent og som tilkaldevikar. Det er en god ordning for vandværkets drift.
Viggo Ulsø døde den 21/10- 2020 efter kort tids sygdom.
Der er overvejelser om yderligere at opstille to stålfiltertanke i lighed med dem, vi har. På lang sigt vil det spare penge på driften. Der har været problemer med nedsivning af skyllevand gennem et filter under sportspladsen. Det skal med nogle års mellemrum graves op og renses for mangan og jern.
Der er meget fokus på at optimere driften ved hjælp af energibesparende investeringer på blandt andet pumper og ved renovering af ledningsnettet.
Der er stor opmærksomhed på vandforurening i Danmark. I bestyrelsen er vi meget opmærksomme på, hvad der kan gå galt. Vi får taget de lovpligtige vandprøver, men udover det får vi også taget prøver, hvis der opstår mistanke om nye mulige forureningskilder.
Angående ankesagen fra 2014 om skat. Vi er nu sikre på, at vi får tilbagebetalt de penge, som staten uberettiget opkrævede i skat.
Den 1. januar 2020 er der 1803 forbrugere. Det er oftest nybyggerier i Bording, der melder sig til plus enkelte huse på landet. Der er blevet udpumpet 319.571 kubikmeter vand.
Der bliver konstateret et stort overforbrug af vand på rastepladserne på Herningmotorvejen nær Bording. Vi retter henvendelse til Vejdirektoratet.
Også på Bording skole bliver der konstateret, at forbruget var 4500 kubikmeter mere, end det plejer at være. De har haft et brud, der ikke var blevet opdaget.
Vandværket holder øje med udsving og retter henvendelse, når der er store udsving i forbruget.
Den ordinære generalforsamling i marts bliver udsat pga. covid-19 og risikoen for smittefare. Af samme grund udsættes også udskiftning af vandmålere ude hos forbrugerne.
Nye stålfiltertanke
Efter nøje undersøgelser beslutter bestyrelsen at indkøbe to nye stålfiltertanke (2021) til erstatning for de åbne filtre, som sløjfes. Der har været en del problemer med de åbne filtre. De skulle renoveres. Renoveringen ville blive lige så dyr som indkøbet af de nye stålfiltertanke.
Der bliver indhentet flere tilbud. Udgiften bliver i størrelsesordenen 800.000 kr.
Årets generalforsamling bliver gennemført 10. september 2020.
På generalforsamlingen gennemgås regnskabet.
I disse tider skal der tages mange initiativer til at holde udgifterne til driften nede.
I øjeblikket skal man betale neg. bankrente på 0,70% på indestående i banken.
Forretningsfører Jakob Lauridsen får forhandlet neg. bankrente ned til 0,50% for Bording Vandværks indestående.
Vi opkræver løbende vandafgift for Staten. De penge skal der betales neg. bankrente af, når de står i banken. Vi har derfor 2,0 mio. kr. indestående hos SKAT den 31. dec. 2020. Pengene står her til 0%.
De vil blive brugt løbende til momsbetaling og til de beløb, der bliver opkrævet for Staten i vandafgift.
Vandværkets overskud i 2019 er på 235.000 kr. Der har i året været store tilslutningsafgifter på 246.000 kr.
Knud Overby roste tidligere bestyrelser i vandværket for forudseenhed og dygtighed.
Takket være dem har vi stadig en fin økonomi.
Det fik røster i forsamlingen til at sige: ’Den nuværende bestyrelse har nu også gjort det godt. Bording Vandværk har sikker drift og forholdsvis billigt vand’.
Rent faktisk har Bording Vandværk det billigste vand i Ikast-Brande Kommune.
